LOG IND     UDSKRIV     SEND

> >

Aktivitetskalender

Nyhedsmails

Konference om store byggeprojekter

FM Update - online version


FORSIDE

BLIV MEDLEM AF DFM

OM DFM - DANSK FACILITIES MANAGEMENT

PRESSE

OM FM - FACILITIES MANAGEMENT

DFM - AKTIVITETSKALENDER

FM - LITTERATUR

FM HÅNDBOGEN

FACILITIES MANAGEMENT I DANMARK

WORKSPACE

BEST PRACTICE

ØVRIG FM LITTERATUR

NYE BØGER OM FM

BOGANMELDELSER

DFM KURSER OG FACILITEREDE GRUPPER

FM - JOB OG UDDANNELSE

DFM - BENCHMARKING

FM - INTERNATIONALT

FM - LINKS

DFM - KONTAKT

KUN FOR DFM MEDLEMMER

ARKIV



BOGANMELDELSE


TIMET OG TILRETTELAGT

Flemming Wulff Hansen anmelder her bogen:
TIMET OG TILRETTELAGT - skrevet af Tom Svantesson.

Tom Svantesson har skrevet en lærebog om vedligehold pakket ind i romanform. Det giver læseren indsigt i og forståelse for de menneskelige faktorer, der jo præger vores handlinger og beslutninger i dagligdagen – og det sker langt mere end vi tror, og langt mere end nogen anden lærebog om dette emne giver forståelse for.
Tom er ekspert på vedligeholdelsesområdet og det er bogen stærkt præget af. Der gives mange fine tips og tricks om styringsmæssige metoder når en fabrik skal holdes kørende og et driftsstop koster kr. 20.000 i timen. Og når der i øvrigt også skal effektiviseres og værnes om fabrikkens høje sikkerhedskrav. Det hele serveret på pædagogisk og opbyggelig vis, som vil inspirere os, der arbejder med den driftsmæssige del af FM verdenen, om så det foregår på en medicinal-fødevarer-sprøjtestøberi fabrik eller i et helt andet regi. Så langt så godt.

Tom bruger romanen som medie til formidling af et fagligt stof, og det er interessant og utraditionelt. Tom beskriver hovedpersonen, den dygtige unge offshore maskinmester Kim Holst, der på grund af familieforøgelse er gået i land som vedligeholdelseschef på en stor international fabrik.
Kim Holst skal få chefens krav, medarbejdernes holdninger og et privatliv med småbørn til at gå op i en højere enhed.
Det er spændende at se de rationelle beslutninger udspille sig i lyset af børn, der skal hentes, en medarbejder med stress, en introvert chef. For os i DFM er det særlig interessant, at det altruistiske netværk kan have afgørende betydning for succes. Kims vigtigste kilde til inspiration er Ulla, en svensk vedligeholdelsesekspert, som Kims tidligere chef har formidlet kontakten til. Ja, vejen til udvikling er uransagelig, og Kim’s åbne sind bringer dem sammen. Til Kims kones undren i øvrigt. Hvorfor ringer han hele tiden sammen med en svensk dame, og så kl. 22 om aftenen – selvfølgelig fordi hun er på opgave i New Zealand! Kims kone, og alle andre maskinmestres koner, bør dog være mere utrygge for de fristelser, der opstår på fabrikker over det ganske land. Ved afslutningen af et seminar som Kim’s afdeling holdt erklærer planlæggeren Maibritt at hun syntes det var en god dag, og at hun faktisk godt kan li’ Kim - jeg citerer kort fra bogen: ”Hun bukkede sig fremover og gav Kim et vådt kys, da hun forlod taxaen. Kim havde armene om hende og kunne mærke konturerne af hendes bryster. Det sidste stykke hjem var Kims hjerne i kaos.”
Kims udfordringer er i sandhed store, men som den retskafne og moralsk uanfægtelige maskinmester han er, så har han hjertet på rette sted, og historie ender, så alle kan tåle at læse den.

Bogen illustrerer at vores rationelle beslutninger ofte, for ikke at sige altid, er stærkt påvirket af den person man er, og hvordan vi omgås hinanden. Hvor bogen er 80% lærebog og 20% roman kunne jeg nu godt have tænkt mig at den var fifty fifty. Altså beskriv persongalleriet mere, leg mere med de spændinger der er mellem mennesker og rationalitet. Kort sagt mere vil have mere!

Bogen er skrevet i et dejligt let læseligt sprog og er lige til at gå til. Jeg venter derfor spændt på en fortsættelse uden introtekster og gant charts.
Bogen skal have en stjerne for romandelen, tre for det faglige og to for modet og ideen til at føre det ud i livet – godt gået Tom!
******

Bogen er på 205 sider inkl. ordliste… Den kan købes på www.siesta-forlaget.dk og koster kr. 199.




DFM netværk - Borgergade 111 - DK-1300 København K - Email: dfm@dfm-net.dk - Telefon: + 45 31 38 01 98