Arrangementer
tablet-menu
Arrangementer
mobile-menu
Hellerup / Medlemsmøde
8. februar 2022
09:00 - 12:00

Skab handling hos kommunale beslutningstagere

Arrangør: DFM
Kom med, når DFM inviterer til seminar om, hvordan du udvikler dig til at blive en rådgiver, der skaber handling hos fagchefer, direktion eller politiske beslutningstagere.

Som kommunal leder eller embedsmand kan der dukke mange spørgsmål op, når man i det daglige besvarer spørgsmål, forbereder sager og laver indstillinger til politikerne.
Dato
8. februar 2022
Tid
09:00 - 12:00
Sted
Philip Heymans Alle 29, 1.th
2900 Hellerup
Covid-info
Vi overholder alle restriktioner i forbindelse med covid-19 og rykker arrangement, hvis smittetallet kræver det. 
Kom med, når DFM inviterer til seminar om, hvordan du udvikler dig til at blive en rådgiver, der skaber handling hos fagchefer, direktion eller politiske beslutningstagere.
 
Som kommunal leder eller embedsmand kan der dukke mange spørgsmål op, når man i det daglige besvarer spørgsmål, forbereder sager og laver indstillinger til politikerne. Hvorfor prioriterer politikerne ikke driften af kommunens ejendomme? Hvorfor godkender de ikke indstillingerne, som de ligger? Hvorfor lytter de ikke? Stoler de ikke på os?
 
Der er en grundlæggende forskel på den logik, der hersker i forvaltningen og den logik, der hersker blandt politikerne. Der er også forskel på logikken i direktionen og nede i det enkelte fagområde. Det er vigtigt, at man som offentlig leder eller embedsmand forstår disse logikker, så man kan navigere i dem. Hvis man forstår dem, kan man tilrettelægge sine sager på den optimale måde – og dermed få større succes med at skabe reel handling. 
 
DFM byder på et spændende og deltager-aktiverende seminar, hvor vi har inviteret to knivskarpe gæster indenfor til at sætte fokus på handlingsorienteret rådgivning af kommunale beslutningstagere eller helt simpelt, hvordan vi får vores modtager til at handle.
 
Snorre Andersen, Headhunter hos Mercuri Urval, tager os gennem logikerne i en kommune og sætter spot på hvor præcis vi kan gøre en forskel. Snorre Andersen er ekspert i handlingsorienteret rådgivning og har selv en baggrund som kommunal beslutningstager. I dag er han headhunter hos Mercuri Urval, hvor han rådgiver og rekrutterer offentlige ledere. Vi har også inviteret Laura Lindahl, direktør i DFM og lokalpolitiker på Frederiksberg, der vil bidrage med sit perspektiv fra et lokalpolitisk synspunkt. 
 
Seminaret er arrangeret af DFM’s netværk for Shared Space men er åbent og gratis for alle. Tilmelding er dog påkrævet.

Til arrangementet vil der være forplejning i form af te, kaffe og crossainter.

Parkering: Der er betalingsparkering hos Mercuri Urval, men det er muligt at parkere i området hvor der er gratis parkering. Vær opmærksom på at der er et begrænset omfang af p-pladser i det omkring liggende område.


OBS! Vi overholder alle restriktioner i forbindelse med covid-19 og rykker arrangement, hvis smittetallet kræver det. 

Målgruppe
Offentlige og kommunale embedsmænd og sagsbehandlere der i det daglige klæder politikere på til at træffe beslutning om prioritering af ejendomsdrift og -vedligehold

Efter mødet
Har du input fra flere personer med erfaringer med arbejdet af indstillinger
Har du netværket med andre embedsfolk 
Er du klædt bedre på til at rådgive og præsentere indstillinger til det politiske system


 
Annoncer