Arrangementer
tablet-menu
Arrangementer
mobile-menu
København / Medlemsmøde
Afholdt
27. februar 2019
13:30 - 17:30

Oplev teknologien, der ændrer hverdagen og konkurrencesituationen for din organisation

Oplev teknologien, der ændrer hverdagen og konkurrencesituationen for din organisation
Medlemsmøde, netværk og GF i DFM Benchmarking den 27. februar i Blox, København

RPA - Robotic Process Automation eller softwarerobotter/kontorrobotter, er så småt ved at indtage vores verden.
I flere og flere virksomheder har man fået øjnene op for mulighederne ved at implementere kontorrobotter, der kan automatisere manuelle processer, og teknologien passer særlig godt til Facility Management.


På dette fælles møde for DFM Benchmarking og DFM netværks medlemmer, kan du blive klogere på hvorfor.
RPA er et værktøj til at automatisere forretningsprocesser. Teknologien omfatter ikke en fysisk robot, men er software på en computer, der kopierer det arbejde et menneske udfører på computeren, trin for trin, klik for klik.

Kontorrobotter kan i nogle tilfælde sidestilles med en avanceret makro, og kan derfor som udgangspunkt være ret simpel og billig at implementere og med øjeblikkelige resultater som følge af dette. På mødet vil vi gennemgå, hvad RPA er, og hvorfor kontorrobotterne passer særligt godt til FM, og du får et praktisk eksempel på, hvordan en robot opbygges. Vi "bygger", imens du ser på. Det er nemmere, end du tror. Nogle procestrin kan automatiseres på blot få timer.

En kontorrobot kan løse mange forskellige opgaver fx:
  • Hente data fra et system til et andet
  • Reagere på mails (afhængig af indhold)
  • Oprette medarbejdere i systemer
  • Kontrollere timeregistreringer og lønninger
  • Lave løbende rapportering af svartider i servicedesk, advisering om serviceeftersyn, varsler om skæringsdatoer osv.
  • Håndtere masterdataændringer på kunder og leverandører m.v.
  • Distribuere information til udvalgte medarbejdere eller kunder
  • og meget, meget mere

Program:

Kl. 13.30         Ankomst og registrering       
Kl. 14.00         Bloxhub som facility management-forretning
                         v/Torben Klitgaard, direktør, Bloxhub

Kl. 14.30         Få styr på dine processer – inden din ledelse gør det for dig
                         v/Uffe Gebauer Thomsen, Københavns Universitets Campus service

Kl. 14:45         Hvad er kontorrobotter, og er der forskel på dem?
                        v/Morten Boldsen, Director, Basico

Kl. 15: 10        Brug af kontorrobotter: Berig din/dit spend cube/økonomioverblik/intern vs. ekstern                          
                        benchmarking
                        v. Michael Reumert, Basico

Kl. 15:35        Styrken ved et komplet økonomioverblik og intern benchmarking
                       Allan Kristiansen, COO, Fitness World

Kl. 16.00        Generalforsamling
i DFM Benchmarking
                       (ønsker man ikke at deltage, er det muligt at se Blux udstillingen imens)

16.30 – 17.30 Uformel netværk, vin og snack

Mødet er et fællesmøde for DFM Benchmarking og DFM netværk. Ordinær generalforsamling for DFM Benchmarking holdes 16.00-16.30 – alle er velkomne til at overvære generalforsamlingen, men man kan alternativt se udstillingerne i Blox.

Det praktiske

Dato:              Den 27. februar
Kl.                   13:30
Adresse:        Blox, Bryghuspladsen, 1473 København
Parkering:     Er mulig i Blox parkeringsanlæg mod betaling
Annoncer